Må man godt sige: Jeg har en piget pige?

Eller er det efterhånden et NO-GO? Jeg tænkte over det, den anden dag da jeg skulle beskrive min yngste for hendes nye børnehave hvor jeg sagde “jamen hun er meget sådan “piget” pige”

Ehm…

Jeg mener (selvfølgelig???) at hun er meget lyserød. Det handler om udseende, prinsesser, lyserøde solbriller og læbestift. Hun er ikke til bil-leg, sport eller pirater..

MEN nu er der jo ofte debatten omkring piger/drenge- alle ens-ligestilling. At drenge også skal inviteres til prinsesse fester og man ikke må kalde det pige-og drenge farver mere… At i skolerne man ikke må lave drenge-og pige grupper mere. Drenge har lige så meget ret til at gå i lyserøde nederdele og piger må gerne være med til mudderlege.. Hvilket jeg udemærket forstår!

Min ældeste er selv en pige som bare smider et par hullede bukser på, 2 uens strømper og foretrækker at klatre i træer og køre på det der skateboard (som hedder noget andet idag, hvilket gamle her ikke kan huske) Jeg får lyst til at kalde hende en drenge-pige.. Men det dutter jo ikke… mere.. Hun er jo kun en pige.. Ej det lød grimt. Hun er en pige.. Som er til ude-liv, sport og ikke til pynt og dans..

Det sidder bare så dybt i mig at kalde det drenge og pige ting.. Selvom jeg godt kan se det ikke er helt korrekt..

Omvendt så.. skal man sku også passe på ikke at blive for.. ja.. forsigtig? pædagogisk korrekt? Man bliver jo helt nervøs for at udtale sig… Eller bare sige det, der falder én ind… Jeg husker en debat på nettet hvor jeg læste et indlæg fra en kvinde som var meget forfærdet over hun havde hørt en far udtale sig over for sin egen dreng i børnehaven at “ejj lyserød er da en pigefarve”.. hun fik mange svar og altså… det var ligefør den flok høns anklagede ham for at mishandle sit barn…

Argg skal vi nu ikke liiige…

Mon ikke drengen nok skal klarer sig alligevel og får sin egen mening i sidste ende.. Man skal nok få mange påvirkninger udefra.. (Når han er voksen skal han alligevel vælge om han er “blå” eller “rød”.. muhaha ej dårlig spøg til side.. lettere påvirket af plakater overalt)

Det var da ligefør jeg tudede da min ældste stoppede med at kalde mig “momma” istedet for den oblikatoriske “mor” fordi hendes veninde sagde det var barnligt… Der kunne jeg da ikke overtale hende til det ikke var barnligt, men bare noget vi havde sammen. Mine har ihvertfal sine egne meninger..

Og det er egentlig der jeg også vil hen med mit indlæg.. da jeg stareted.. host host… Jeg har alle dage prøvet at støtte mine børn i det de kan lide..

Rettede gaver, tøj og aktiviteter efter hvad de syntes om.

Min ældste gamascher, bamser/dyr og vilde lege.

Min yngste kjoler, barbier og hårpynt..

Jeg kan nemt finde på at krølle hendes hår hvis hun spørger, låne hende lidt lipgloss eller lade hende lege med mit tøj (vi snakker her om engang imellem ik? jeg sminker ikke mit barn.. det er der usundt for hud begrænser vi self meget) men ligesom jeg nyder at kører den ældeste i skoven så hun kan svinge sig rundt i bedste abestil så prøver jeg også at nyde at min yngste er den hun er.. som lister sig ind i mors skoskab

“Hvem mig?… jeg har da ikke lånt dine sko..”

Men jeg er da også i tvivl om det er ok.. mht til den yngste.. ( se lige bort fra jeg godt kan se hun kan brække både ben og næse gående i de sko..)Om det er ok at min 4 årige allerede går op i sit udseende. Jeg selv syntes jo egentlig selv, at det er bedst hun bare er et barn, som den ældste. Pisseligeglad og bare derud af.. Jeg var selv en pige som lege med turtles. byggede huler og var beskidt 24/7…Jeg får dårlige nerver når jeg læser de artikler som igen og igen dukker op omkring helt små børn og dårligt selvværd…. Men hvis det er det hun går op i (og ja jeg ved godt, det er pga hun nok ser mig med mine ansigtsmasker og makeup og fine sko) Men det er jo svært at ændre :fløjter fraværende: for såen er jeg. Pt er det noget som hun kan lide. Så har jeg valgt at lade hende lege og udforske det.. Men kommer hun og ønsker sig supermand dragt og vil gå til baseball så må hun også det.. og så støtter jeg hende i det..

Er dog stadig i tvivl om jeg gør det korrekt.. Om jeg tager de rigtige valg.. Det gør jeg nok ikke.. Men jeg føler jeg gør mit bedste.. Og det er jo det vi alle gør.. eller forsøger..  Om vi så “kommer til” at kalde det pige-farver eller hvad vi finder på, som ikke er efter bogen såehh.. ja.. skal det hele nok gå… vi kan ikke undgå at påvirke vores børn på en eller anden måde..

 

Puu trænger til kaffe nu her efter min brain storm. I fortjener en klapsavle hvis i kom igennem det og forstod bare lidt…

Summersumarum.. så er hun sku da ret sød med hendes.. ja… skal vi kalde det “lyserøde personlighed”?? ja vil gerne dele en video af hende hvor hun danser til taylor swift. hende og katy perry musik er helt i toppen at danse til i disse dage… hun er da for skøn!!