Jeg er verdens dårligste blogger.. pt kommer der et indlæg om året. Det skal dog ikke afholde mig fra at skrive når lyst og overskud er der. Det vender jeg (måske) tilbage til i andet indlæg.

Jeg har igen gemt mine pigers udtagelser og JEG ELSKER DEM! åh hvor jeg glæder mig til deres konfirmation hvor jeg bare skal ydmyge dem total.. MUHAHAHAHA!

Jeg syntes selv mine piger er verdens sjoveste.  i vil nok se at der er mange flere fra den lille kære maddi. Men hendes mund kører også med 230 km i timen så det er der en logisk grund til…

På køreturen: Madelina: “ved i hvorfor vi holder jul? Det er fordi der blev ham Jesper født”…. Hvorefter hun skråler “Et barn er født i et bette hjem, Beeeeette hjem…

Madelina kigger på billeder af mig og baby fra hospitalet, da jeg lige havde født gabbi. “mor, du lader bare som om du er død, gør du ik?”

Madelina: “Moar, hvis nu du bliver spist af en løve så skal jeg ringe 1-1-2.. Og snakke med en fremmed… Og så bliver jeg nød til at tage bussen fremover..”

Madelina : Nåårhhh se mor.. et lam..

Mig: Det er nu en kalv…. Det er ikke får, men køer. Disse har bare mega meget pels..

Madelina: Okay… Nåårhhh en sød kvalme… eller hvad det nu var…

Gabriella : Mor vil du høre en hemmelig? du må IKKE sige det til nogen……….. kun til din familie… og alle dem du kender.. men ikke andre… LOVER du det?

“mor har du prøvet at blive bidt af en fisk?”
– Nej…
“Heller ikke mig. men i nat drømte jeg en fisk bed mig.. så nu ved jeg virkelig hvor ondt det gør”

Ser eventyr i TV med madelina. Vi ser på flyvende skibe, magi og trolde. Alt bliver slugt råt uden spørgsmål. Indtil en scene hvor en dreng smider chokolade væk uden af spise det.. så blev hun chokeret “ej mor, det vil aldrig ske i virkeligheden.

Madelina giver mig en krammer og sukker inderligt : “mmmmhh… Bryster… Du er dejlig varm som en gris mor..”

Vi har spist et lækkert hoved her til aften.. Ifølge madelina.. Hun tog det meget bogstaveligt, at jeg sagde det var en hovedret…

” Årh Mor!! Dine muffins smager så godt at jeg får lyst til at sige bandeordet som man kun må sige når man kører galt…”

På vej op på vores cykler. Afsted mod børnehaven- madelina råber “mor vææææænt!! Min numse er ikke klar endnu..”

Mor så du den her film da du var barn?… Nååå nej.. Der fandtes ikke film i gamle dage..”

Bettepigen kigger sig beundrende i spejlet.. “Mor er jeg ikke bare så smuk?”
-jo da…
“Det syntes jeg GODT nok også”

Putter mig ind til min datter, som sover og har høj feber. Hun vågner op og siger “godt man har sådan en dejlig mor” og falder i søvn i mine arme.

Maddi: “Mor, man må ikke række fuck-finger til nogen… Kun røvere..”

Madelina kommer hen til mig med en gave hun lige har fået og siger
“mig har fået en gave af farmor”
hvortil jeg prøver at rette hende og svarer
– JEG!! har fået en gave af farmor!
Hun kigger surt på mig”……jeg har da også fået en gave…”

Madelina : mor, hvor gammel er jeg, når du dør??
Mig : åh skatter, man ved aldrig hvornår man dør. Så det ved jeg ikke.
Madelina : det bare fordi…… Så kan jeg få dit sminke når du er død..
Mig :……..

Madelina havde en meeeeget grim drøm i nat..
“Mor, jeg drømte jeg delte boller ud i klassen med glasur på. Men så… Fik jeg den med kokos…

Gabbi (om at madelina selv har cyklet hen til en veninde): Ej min lillesøster er sej nu!! ……. Men jeg siger det ikke til hende.

Hørt fra madelina i bruseren “gabbi du må ikke skylle balsam ud af mit hår endnu. Det skal lige hæve”

Madelina  “hvordan man griner på tysk….??”

Imorges..
Mor: “Madelina, kom nu i sving”
Barn: Betyder det at jeg skal få fingeren ud og komme afsted?

Madelina: “Mor, min mave er fyldt op med hjerter til dig

Madelina ser chokeret på at jeg måler Neros temperatur bagi.. “Du skyller den inden du bruger den på mig!! Der er ingen som gider have røv under armen!!

Gabbi : – Mor, hvis du bare giver mig opskriften så skal jeg nok passe Nero i morgen tidlig

 

 

En rask gåtur med pigerne på bjerget i Spanien.
Madelina sakker bagud og mundtøjet kører “bla bla bla bla… De jagtede egernet.. Bla bla bla bla… Spaghetti og kød sovs.. Og far har opfundet.. Bla bla bla.. Jeg vil ikke være berømt fordi… Bla bla bla”
Mig forpustet “madelina, hvis du sparer på stemmen kan du nemmere holde til at gå den lange tur!”
Madelina muggen mumler “det er da ikke stemmen jeg bruger til at gå med…

Madelina: Jeg ønskede mig en lillesøster men han er faktisk god nok ham her…

Eller er det efterhånden et NO-GO? Jeg tænkte over det, den anden dag da jeg skulle beskrive min yngste for hendes nye børnehave hvor jeg sagde “jamen hun er meget sådan “piget” pige”

Ehm…

Jeg mener (selvfølgelig???) at hun er meget lyserød. Det handler om udseende, prinsesser, lyserøde solbriller og læbestift. Hun er ikke til bil-leg, sport eller pirater..

MEN nu er der jo ofte debatten omkring piger/drenge- alle ens-ligestilling. At drenge også skal inviteres til prinsesse fester og man ikke må kalde det pige-og drenge farver mere… At i skolerne man ikke må lave drenge-og pige grupper mere. Drenge har lige så meget ret til at gå i lyserøde nederdele og piger må gerne være med til mudderlege.. Hvilket jeg udemærket forstår!

Min ældeste er selv en pige som bare smider et par hullede bukser på, 2 uens strømper og foretrækker at klatre i træer og køre på det der skateboard (som hedder noget andet idag, hvilket gamle her ikke kan huske) Jeg får lyst til at kalde hende en drenge-pige.. Men det dutter jo ikke… mere.. Hun er jo kun en pige.. Ej det lød grimt. Hun er en pige.. Som er til ude-liv, sport og ikke til pynt og dans..

Det sidder bare så dybt i mig at kalde det drenge og pige ting.. Selvom jeg godt kan se det ikke er helt korrekt..

Omvendt så.. skal man sku også passe på ikke at blive for.. ja.. forsigtig? pædagogisk korrekt? Man bliver jo helt nervøs for at udtale sig… Eller bare sige det, der falder én ind… Jeg husker en debat på nettet hvor jeg læste et indlæg fra en kvinde som var meget forfærdet over hun havde hørt en far udtale sig over for sin egen dreng i børnehaven at “ejj lyserød er da en pigefarve”.. hun fik mange svar og altså… det var ligefør den flok høns anklagede ham for at mishandle sit barn…

Argg skal vi nu ikke liiige…

Mon ikke drengen nok skal klarer sig alligevel og får sin egen mening i sidste ende.. Man skal nok få mange påvirkninger udefra.. (Når han er voksen skal han alligevel vælge om han er “blå” eller “rød”.. muhaha ej dårlig spøg til side.. lettere påvirket af plakater overalt)

Det var da ligefør jeg tudede da min ældste stoppede med at kalde mig “momma” istedet for den oblikatoriske “mor” fordi hendes veninde sagde det var barnligt… Der kunne jeg da ikke overtale hende til det ikke var barnligt, men bare noget vi havde sammen. Mine har ihvertfal sine egne meninger..

Og det er egentlig der jeg også vil hen med mit indlæg.. da jeg stareted.. host host… Jeg har alle dage prøvet at støtte mine børn i det de kan lide..

Rettede gaver, tøj og aktiviteter efter hvad de syntes om.

Min ældste gamascher, bamser/dyr og vilde lege.

Min yngste kjoler, barbier og hårpynt..

Jeg kan nemt finde på at krølle hendes hår hvis hun spørger, låne hende lidt lipgloss eller lade hende lege med mit tøj (vi snakker her om engang imellem ik? jeg sminker ikke mit barn.. det er der usundt for hud begrænser vi self meget) men ligesom jeg nyder at kører den ældeste i skoven så hun kan svinge sig rundt i bedste abestil så prøver jeg også at nyde at min yngste er den hun er.. som lister sig ind i mors skoskab

“Hvem mig?… jeg har da ikke lånt dine sko..”

Men jeg er da også i tvivl om det er ok.. mht til den yngste.. ( se lige bort fra jeg godt kan se hun kan brække både ben og næse gående i de sko..)Om det er ok at min 4 årige allerede går op i sit udseende. Jeg selv syntes jo egentlig selv, at det er bedst hun bare er et barn, som den ældste. Pisseligeglad og bare derud af.. Jeg var selv en pige som lege med turtles. byggede huler og var beskidt 24/7…Jeg får dårlige nerver når jeg læser de artikler som igen og igen dukker op omkring helt små børn og dårligt selvværd…. Men hvis det er det hun går op i (og ja jeg ved godt, det er pga hun nok ser mig med mine ansigtsmasker og makeup og fine sko) Men det er jo svært at ændre :fløjter fraværende: for såen er jeg. Pt er det noget som hun kan lide. Så har jeg valgt at lade hende lege og udforske det.. Men kommer hun og ønsker sig supermand dragt og vil gå til baseball så må hun også det.. og så støtter jeg hende i det..

Er dog stadig i tvivl om jeg gør det korrekt.. Om jeg tager de rigtige valg.. Det gør jeg nok ikke.. Men jeg føler jeg gør mit bedste.. Og det er jo det vi alle gør.. eller forsøger..  Om vi så “kommer til” at kalde det pige-farver eller hvad vi finder på, som ikke er efter bogen såehh.. ja.. skal det hele nok gå… vi kan ikke undgå at påvirke vores børn på en eller anden måde..

 

Puu trænger til kaffe nu her efter min brain storm. I fortjener en klapsavle hvis i kom igennem det og forstod bare lidt…

Summersumarum.. så er hun sku da ret sød med hendes.. ja… skal vi kalde det “lyserøde personlighed”?? ja vil gerne dele en video af hende hvor hun danser til taylor swift. hende og katy perry musik er helt i toppen at danse til i disse dage… hun er da for skøn!!

 

 

 

 

 

 

 

Madelina kommer løbende og råber forfærdet: “Moooooor! ”

Mig: Ja skat…

Madelina : Tænk hvis du døde!!

Mig (åårhh min lille stakkels pus da… lille elskede pus… nuuurhh.. bekymret lille barn jeg nu skal trøste..)

Madelina, stadig ret chokeret : …………….Så var der ingen til at masseré min ryg!!!

Mig : ………oi…

– Nej… Det kan jeg da godt se.. Det ville da være… Hårdt…. Though life der…. (og så mumlende jeg lidt videre)

 

Barnet løber ind til sin søster og de forsætter (dybt begrejstret og foruroligende) snakken

– Så kan René bare massere ryggen.. eller Karina kan massere den…

– tænk , og så kunne vi spise slik og lave ballade hver dag!

–  Nej så bliver englene sure…

– nå så kan vi tæske dem..

– nej men vi kan se fjernsyn.. MIDT OM NATTEN…

– men vi kan ikke tænde fjernsynet?

– det kan jeg godt! Muhahahah…

And so it goes on…

Altså.. I det mindste har de da en plan for, hvis jeg stiller træskoene.. Det må da være… Sundt??

 

 

 

Mine børn har fået en dille… Nemlig at skræmme mig mest muligt. Jeg er sjov at skræmme, det ved jeg. Fra jeg var helt lille har familie og venner nydt at skræmme livet af mig (tak tak) min reaktion er nemlig ikke en yndefuld forbavelse efterfulgt af et -ung, lækker kvinde i gyserfilm med nydeligt skrig- agtish.. Det er total dyrisk.. Jeg hopper, løber for livet, falder, slår armene op i vejret.. og så skriger jeg ikke.. jeg brøler from the bottom of my stomach..

SÅK! selv mens jeg nu skrev dette indlæg lettede jeg lige adskellige centimeter fra stolen da gabbi kom bagved og sagde “bøh” oi… nu kan jeg ikke engang skrive dette indlæg færdigt uden bankede hjerte og skulen bag min skuldre..

Nå tilbage…

Jeg har endda et hak i kraniet, fra da jeg blev bange for en film, og slog mig selv ned med en fjernbetjening i skræk…

Mine unger har nu opfanget det. deres spilopper er endeløse… Banke på døren, jeg åbner og så bliver der smidt en monster stor legetøjsedderkop ind på mig.. Ja edderkoppen har været et hit. Stiller den rundt omkring. Bede mig samle noget op og så ligger bæstet under..  Nu har jeg vænnet mig til den (dvs truet med at smide den ud hvis de gør det igen :fjøjte:) og så måtte de finde på nyt.. “bøh” bag ved mig sker ofte” Men nu… Og den er altså freaking scary… Nu er de begyndt at liste sig om bagved mig. De sir ikke en lyd.. Står helt stille… Mens jeg feks sidder i sofaen.. Og kender i det, at i ikke kan høre noget men fornemmer noget bag ved jer? så kigger jeg intet anede tilbage og så står de sådan:

(jeg fik maddi til at vise det så jeg kunne tage et billede)

Fortæl mig nu at i også ser et freaking scary barn??????????

ok, måske påvirket af gyserfilm med små blonde spøgelsesbørn (som jeg er blevet for gammel og skræmt til at se)

Jeg letter en meter HVER GANG.. Mit hjerte hopper over… og så løber jeg, hvis de forsætter. Flygter simpelthen fra mine egne unger mens de render efter med klam-ansigtet.. AD! og wtf laver jeg lige???????????  bagefter griner jeg fordi det er så dumt… Men det er også dumt.. For min reaktion gør det bare endnu sjovere at skræmme mor…

Oi… Jeg frygter fremtiden når et par tumlinger allerede finder på disse smålege.. Hvad ender det ikke med..

 

Som en julegave til familie, fik vi i efteråret taget billeder i skoven af vores piger, sammen med min svigerinde og min niece. Og de blev så gode! Jeg elsker dem alle.

Det begyndte selvfølgelig at regne og blive overskyet (= røvdårlige billeder) men vi søgte læ i nogle shelters der lå der og i regnpauserne fik vi så taget nogle billeder.  Svigerindes baby blev muggen og min yngste var lige så muggen..  Men ja selvfølgelig gider de ikke smile på kommando. “Her unger stil jer lige ud i en regnfyldt halvmørk skov, mød ham her den fremmede høje fotograf og smil så yndigt til ham! basta!” den gik utroligt nok ikke 😛 og det giver heller ikke gode billeder. jeg sys faktisk de bedste billeder vi fik er dem hvor de bare er dem selv. mugne eller ej(:  Men så vi stod der 3 voksne mennesker og hoppede og dansede bagved fotografen få at få lidt smil frem. heheh…. det var godt det ikke var os der kom billeder af… just saying…

Her er et “lille udpluk” af de dejligste piger i nogensinde har set((:

 

Gabriella var SÅ meget på. i en hel time stod hun og lavede alverdens poseringer. Det plejer være hende der er den generte men hold fast hvor hun legede fotomodel den dag. De billeder jeg har af hende smilende og poserende, er endeløse… og hun er jo også så fotogen hva?

 

Dette næste billede ELSKER jeg. Fotografen tog det mens ingen var på. i “pausen”. jeg sys udtrykket på gabriella er fantastisk. voksent, sørgeligt, tænkede. jeg sys hun er så smuk og sigende der:

 

Og liiige lidt af de sjove billeder også((:

Uuups ved at falde….

 

Please kill me now….

 

Et “lille” udpluk af så fine billeder af mine dejlige piger.

God dag til jer!

 

Som alle andre småpiger er mine tøser også totalt skudt i Frost…

De har masser af Frostlegetøj i forskellige afstøbninger, frost sengetøj… Frost-tøj… you name it… Det er dog ved at aftage en smule.. (heldigvis…) “Let it go” har kørt på højtryk… Nu har jeg hørt der skulle komme en Frost 2? vi må se.. men så stiger lykken nok igen..

Jeg skal dog ikke tale for højt.. Jeg var inde og se “Frost” i 3D, i biografen… Med min svigerinde… Uden børn… (Jaaa vi var nok de eneste der uden vores kids… Men vi elsker Disney film.. We admit it..)

Men selvom jeg har set Frost så ofte.. Selvom “Let it go” har kørt på youtube adskellige gange så kan jeg åbenbart stadig ikke nok af den.. Tekst eller dans…

Jeg og pigerne klædte os nemlig ud som prinsesser. Tændte for Frost på tv og placerede et kamera ovenpå så de efterfølgende kunne se det (samt sende det til min Frost elskende niece Cornelia..)

Jeg vil ikke sige det gik super for mit vedkommende… Det blev mere til en kneben mimen og lidt “hov bevægelser”.. Under dansen for jeg også et par reprimander af Maddi… Men vi havde det sååå sjooooovt! Og Børnene ser så søde ud! Gabbi er totalt inde i det og se lige den der “gang” maddi laver midt i.. Cute…

Min kæreste syntes jeg er lidt pinlig og han sys kun jeg fægter lidt fjollet med armene… tsk, tsk… Han har åbenbart ingen sans for at se ægte Talent!!:P

“Du lægger ikke det på nettet vel??” spurgte han… SÅ JO.. Nu gør jeg ihvertifallos.. (lidt demonstrativ opførsel kan forkomme) Muhahaha..  Børnene elsker det.. Og vi voksne elsker det da også… At lege… Det skal man huske…

Så lige lidt video show! (nok mest henvendt til familie og venner- der sker INTET fantastisk til dem der ikke kender os..)

 

 

 

 

Jeg har aldrig været god til at tage mine unger med ud og bade. Jeg har ikke haft dem til babysvømning og jeg er selv ingen badenymfe. Faktisk er jeg ret bange for vand i forbindelse med børn. men det lærer de jo ingenting af. Efter vi har været på ferie i Spanien et par gange har de dog lært “hundesvømning” uden vinger og det hjælper lidt på nerverne. Så jeg tog mine børn med i badeland. Jeg tænkte at nu kunne jeg mere “slappe af” og nyde disse timer med mine skønne børn.

Vi kommer derind og får smidt tøjet. jeg får samlet et par håndklæder -to go- og deres badetøj. Vi kommer ind i bruseren og får hver en bruser. Men hvem har opfundet de vand-sparer – jeg hælder kun vand ud hver 10 sekund- hoveder ? Jeg lavede jo ikke andet end at tænde de 3 brusere… Nå men vi bliver da vasket og jeg får bakset deres badedragter på. Gåsegang hen til svømmebassinet. Gulvene er glatte. En fare jeg havde glemt. Fast greb om deres små hænder i forsøg på at holde deres ivrige utålmodige ben tilbage i roligt tempo.

Vandet er faktisk ret lækkert.. Jeg har det normalvis ikke så godt i børnepools… Det er lidt ligesom min følelse for børne-lavede havregrynskugler. Jeg ved godt poolen er pumpet med diverse bakteriedræbende midler meeen… stadig det, at dele vand med børn som stadig er utætte…  Men vi hygger os. Det er helt sjovt og vi får en god time til at gå i sjov og leg. Jeg bestemmer mig for, at det skal vi bare gøre noget oftere. Er helt høj på lykke.

Mor trænger til pause og der er en cafe. Op med unger og så kan jeg få en kop varm kaffe mens vi venter på at få lune nachoes. yummy, yummy…

Øv, det er nescafe… but I ‘ll survive… Den er, som vi kender det med fast-coffee, stadig kogende. Ungerne får lov til at soppe. Men de falder og de skal hjælpes. De plager om andet bassin. Jeg render egentlig bare nede ved dem, indtil jeg kommer i tanke om min kaffe.. nooo…. op op… Som nu er koldere end badevandet.. suk.. snøft. 15 kroners opkvikkende lækker medicin, bye bye…

Jeg får øje på spa-badet hvor der sidder et par voksne mennesker. Jeg føler spa ‘et flirter med mig. Vaaarm vand… Bobler… Massage… Relaxe….men jeg ignorere dens kald og fokuserer på “børne-tid”. Intet kan konkurrere med en tid jeg har nu!

Vi får så spist vores nachoes og deler et glas saft. Lækkert.

Nu er ungerne så velkendte de vil prøve vandruchebanen… Men de skal ihvertfal ikke selv, siger jeg. Trappen er våd og stejl og ja.. Har godt nok ikke hørt om nogen der er fløjet over en rutchebanekant men jeg tør ikke tage chancen. Vi må ikke sidde 3 så må tage dem én af gangen mens den anden venter. De får skrap besked på at stå ved trappen. De er heldigvis gode til at lytte og forstå ordre da jeg er konserkvent når de ikke lytter, og de ved de.  Første barn kommer med op.. Jeg ignorere min højdeskræk og klamrer mig fast til gelænderet mens jeg har barnet i den anden hånd. Da vi når toppen kigger jeg ned. Jeg vurderer, at jeg godt kan nå at “redde” det ventede barn hvis en flodbølge pludselig smider hende ned af gulvet og ned i det dybe bassin  (og i væreste fald kan hun jo selv svømme op)

Og ungerne elsker det. I ekspress fart får jeg skiftevis ungerne op og prøve. Jeg tror de prøvede 10 gange hver.. Min bagdel var tilsidst totalt peelet af de der samlinger som kommer efter hver rutsche-meter. auu… Nå, men med øm bagdel går vi nu i børnebassin igen… Det der spabad kalder højere og højere, men jeg formår stadig at modstå fristelsen. Vi går i det halvstore bassin og leger og leger og leger… Jeg var så meget på.. 2 unger. 1 voksen. det var med at være vågen..

Efter en times tid syntes jeg vi skal stå op… Det var nok for idag og jeg vil hjem.. Vi er fulde af klor. både udvendig og indvendig… Time to go… De er ikke helt enige men jeg lover dem at vi snart skal igen…

Vores håndklæder er fugtige efter vi sad med dem da vi spiste.. Der ligger ekstra deroppe men vi må nok dele. Øv hvorfor tænkte jeg ikke på det. Nå men vi går i bruseren… Som nu er optagede, udover én hvor vi 3 så må stimle sammen. Det er en opgave at gå i bad med 2 børn.. Det er en større opgave når bruseren går ud efter hvert 3 sekund, ungerne er trætte og der står adskellige fremmede omkring én. Jeg hader at gå i bad med fremmede!!… ok det var en sætning jeg ikke troede jeg ville skrive? haha selvfølgelig gør jeg det.. for pokker da.. bare det at bukke sig ned efter sæben og så butt touche en anden.. Nooo…

Jeg kommer i tanke om min dyre shampoo jeg har taget med (har lige fået lavet hår) henter den mens ungerne reservere bruseren og vi vasker håret… Det lykkes trods gentagne tryk og deling om en slukkende, fesen stråle brusehoved.. Eller lykkes og lykkes. Jeg opgav tilsidst at få alt sæben ud men vi skal videre…

Jeg får børnene tørret med de tørre håndklæder og bruger selv de fugtige.. Mit hår er langt og tykt… Det var umuligt… De får rent tøj på og jeg står stadig splitternøgen da de er færdige.. Øhhh hvor er mine nye trusser? f***…. Jeg har glemt rent tøj til mig selv… og jeg hopper altså ikke i det andet undertøj… Nå men jeg må undvære trusser idag.. F’*** it!  og får tøjet på, som klistrer sig ubehageligt klamt fast til mig. En hurtigt makeup blir lagt mens ungerne leger med hårtørreren (ja ja whatever works…)

Håret er dryppende vådt men ungerne er trætte og udmattede så det ryger bare i en tung knold. De skal hjem og sove.. (eller ud i bilen og sove på vej hjem)

Næste opgave.. Sko… En eller anden har fundet på at alle sko skal stilles sammen. Forståeligt for svineri.. Besværligt når mange børne sko er ens.. Nå men de blir fundet og så er vi klar… Alt tøj og børste, makeup og badetøj bliver bare smidt ned i posen i en pærevælling.. og så ud af døren.

Bettepigen græder og vil bæres.. Jeg magter ingen kamp nu og jeg forstår hun er træt. Op med hende mens jeg slæber vores poser i den anden arm (som virkelig er tunge efter alt det vandsugning..) ud i bilen og afsted. En times kørsel hjem… Jeg kan dufte børnene stadig lugter skarpt af klor.. Vi må hjem i bad igen, bestemmer jeg mig for…… fååårk min 300 kroners shampoo står derinde!!

Nej jeg vender ikke om nu… Jeg hiver ikke de sovende unger op igen.. Den må lade livet eller modtage ny ejermand.. Bye bye..

Det var alt i alt en dejlig tur… men når vi tager i badeland næste weekend igen.. så er det altså med 2 voksne!!

 

 

 

Juleferien er overlevet og hverdagen er begyndt igen. igår hyggede jeg og børnene med at tegne sammen.

En hyggelig stund hvor vi fik tegnet hjerter, firkanter og bondegårde..

Midt i tegnetiden gik min hjerne uventet 12 år tilbage i tiden. Pludselig havde jeg orangefarvet hår, hagepiercing og buffalosko sko samt en pressende trang til at tegne det som en teenager nu tegner – bær over mig. udover bondegårdsdyr i tændstikke form har jeg ikke haft tegnelyst siden de orange år… Så det jeg fandt på, var at male en sort/rød rose i brand, som blødte sine røde farver ned i jorden…

Og sidder der nogle derude som tænker “hm… skulle jeg mon tegne en stor-blødende rose med ild i, foran mine små børn”

Så kan jeg fortælle jer at svaret er nej.. Dont do it.. ikke hvis du ihvertfal ikke er kunster med en klar præsentation af dit værk.

Jeg kunne godt se børnene undrede sig og det ihvertfal ingen mening gav… Men de var vældig interesserede. Jeg prøvede at forklare at det havde noget med livet og overlevelse at gøre.. (jeg panikkede, ok…) Det blev det næsten kun værre af.. Nå men jeg fik ihvertfal fortalt at det var kunst… At kunst kunne godt indeholde nogle underlige ting… vi googlede derefter nogle af de mest kendte malerier…

Men….

De tegninger jeg efterfølgende har modtaget, af min stolte 4 årige, er disse:

 

Sammen med en klar forklaring om at det er blod og bloddryp og blodbobler…. og at det er KUNST….

:skriiiig: jeg har lige givet min 4 årige “Dexter” tegnestil… F***…. Hvor dum kunne jeg lige være…  5 point for dårlig mor-skab til mig…

Min kæreste gik straks igang med at tegne en bamse til hende for at flytte hendes blod-tegnelyst en anelse…

Jeg glæder mig ikke til til at hente hende i børnehaven… Ihvertfal ikke hvis de har haft tegnetid med pædagogerne… Jeg krydser fingre for hun er tilbage ved stjernerne og regnbuer…. Jeg er sikker på hun kun ser det som jeg så det. Som sjov og ballade.. Men jeg er ikke sikker på andre vil se på det sådan.. uadtil,,,,, tjoo en smule makabert måske?

Ja det var så denne dag Sabina lærte at man aldrig (som i aldrig) skal gå i teenage mood sammen med sine børn…

 

 

Juleferie og pigerne er sendt hen til deres far.. I over en uge.. Jeg har glædet mig. Haft lyst til at danse rundt til “what does the fox say” i jubel over friheden.. Jeg vil se serier, drikke vin, spise i sengen, læse de bøger som har samlet støv de sidste 6 år.. Og sove til kl 11 HVER DAG…

Men.. når pigerne er væk så ender jeg alligevel ca sådan her

og sådan her

 

Oi… Så ligger jeg der på sofaen.. I hjemmestrikkede strømper… I fosterstilling sammen med mit barns dyne.. Hvor sørgeligt er det lige…

Jeg prøver at nyde det og jeg har en fantastisk tid alene med kæresten.. Men jeg føler mig halv.. Og jeg er hele tiden på mentalt.. Husker far at kigge til dem om aftenen og lægge dynen over dem??? har de strømper på??? får de børstet tænderne og leger de mon ved en vej??? falder der en komet ned i huset??

Jeg veeed jo godt far er ligeså god som jeg… Men.. kontrollen er væk.. Jeg har intet styr på mit afkom..

Den dag jeg fik min første pige med hjem så jeg satte mig ned og græd som en lille barn. Hulkede højlydt og ukontrolleret med mit ansigt dækket af tårer og snot mens babyen sødt lå i vuggen.. Tænk at jeg.. Sabina med klodset som mellemnavn, nu skulle beskytte det barn for evigt og altid.. Det kunne jeg da ikke. Den perfekte lille skabning havde jeg og kun jeg,  ansvaret for… Et levende uskyldigt perfekt lille menneske..

Efter en times tuderi fik jeg mig samlet.. Og jeg svor for mig selv at der aldrig skulle ske hende noget. Altid ville beskytte hende… Jeg tjekkede hendes åndedrat med jævne mellemrum. Vågende hver time om natten og tjekkede hende… At jeg så dagen efter slog hendes hoved ind i en bildør var ikke med i min bekyttelsesplan.. Jeg panikkede… Ingenting skete, men min selvtillid fik et hak.. Da hendes numse var brandrød fordi hun ikke kunne tåle bleerne.. Jeg panikkede. Eller da jeg placerede hendes barnevogn under et snefyldt tag mens hun sov til middag og ikke så at sneen havde dækket vognen. Intet var sket. Jeg tjekkede hende ofte. Men de forskrækkelser og fejl fra min side gjorde at jeg ikke kunne slippe taget om hende.  Jeg bar hende rundt i slynge næsten hele tiden, jeg sov med hende. Jeg forlod hende ikke før hun var 3 år..

Men så begyndte jeg at forstå… At min følelse for kontrol begyndte at gøre det modsatte. Hun fik ingen modstand. Jeg slap hende for lidt.. Hun lærte ikke at begå sig ude. Min frygt for at tabe kontrollen gjorde ikke hun blev stærkere. Tværtimod..

Jeg var meget roligere da jeg fik Madelina. Jeg begyndte at have kontrol over kontrollen istedet for at den styrede mig. Og jeg har mærket stor forskel på mine børn. Jeg slap min nr 2 mere.. og hun er faret fremad i verden.

Jeg føler nu her ikke at jeg har fejlet mere. Jeg har gjort det bedste jeg kunne. Det ved jeg.

Jeg har fået styr på min kontrol… accepteret når jeg ikke er verdens bedste mor.

Men når pigerne er væk kan jeg stadig mærke det gør ondt. at jeg ikke har styr på situationen.. der driller det mig lidt indeni… løvemor er rastløs uden kuldet… Men hører det ikke til at være mor?

Jeg vil nu forsætte min ferie og lade kontrollen hoppe under sengen mens jeg nyder min kæreste her i stilheden. eller prøve på det ihvertfal… Og det er jo SÅ skønt at sove og slappe af!!

Det sværeste ved at få børn er dette.. at man får dem. elsker dem.. men med tiden forsvinder de mellem hænderne på en… på en måde…

 

 

 

 

Jeg sys egentlig ikke det er tabu at sige, man hader at være gravid mere. Saseline var fornylig ude med det på hendes blog.. (tak for det) Men jo. der er da lidt. Det er en gave at få et barn. Især hvis man har kæmpet med det. Så bevar mig vel hvis man tør sige det er ren røv at ligne en ballon 9 måneder. Havde en kløende mave. Få forstoppelse og halsbrand… Fødderne svumler uformeligt op og man begynder at få sine første åreknuder… Yndigt.. Men man er bare en brokrøv hvis man fortæller det… “Nyd du din smukke mave” bla bla bla…. Jeg sir det selv til gravide idag… jeg sys DE er så smukke (jeg var ikke, men de er) får lyst til at ae deres mave og sige babylyde (men der er jeg godt klar over, at jeg ville gå over deres comfortzone og desuden ville jeg virke temmelig weird..)

Det ER sjovt med sparkende og det ER sjovt at se scanningerne.. Den lille fims derinde som man får udprintet billeder af ( som egentlig ligner mest en sort/hvid  vejrudsigt men det er ligemeget… For det er jo ens baby – og lægen har udpejet hoved og hale-…)

Så man undgår at brokke sig for meget. Man prøver at nyde øjeblikket (som føles som 29 måneder) For man ved jo godt at det hele slutter og begynder den dag man føder.

mine graviditer lignede hinanden (bortset fra min omkreds)

her jeg jeg 35 uger henne med min førstefødte:

IIhhh hvor er jeg fin.. ligner sådan en sød, perfekt mave gravid agtish….

 

her er jeg samme sted med nr 2:

 

BOOOM BABY…. :O

Jeg var dælme stuur.. og blev 4 uger større end dette… men det billede er hemmeliggjort og begravet:P (wauw det ligner maven har suget alt næring fra bagpartiet…..)

Utrolig jeg idag er så slank…  Men ikke noget at sige til, at mit maveskind idag har samme overflade som et knækbrød…

Et andet tabu…  Nej alle forældre syntes ikke deres børn er kønnest.. Ihvertfal ikke når de er helt nye..

Jeg sys min førstefødte var meget kønnere som spæd, end den anden fødte… Gabbi var lille og fin. pæn farve.. Som en lille præmiebaby.

Maddi var klumpet, blårød og skeløjet. Havde et stort jordbærmærke lige midt i hovedet.

Nej hun var absolut ikke yndig (sorry maddi hvis du en dag læser dette… men du voksede hurtigt fra det… da du var 6 måneder hjalp det betydeligt… husk historien men ællingen og svanen..) Og jeg ved, at jeg ikke var den eneste der så det. De der “nååh hun er yndig” kommentarer, kom ikke ved maddi.. Mere over i “hun er da sød” agtish..

Det betyder ikke at der var mindre kærlighed jo. Hun var ligeså dejlig… (og meget nemmere end førstefødte..)

Men det er jo ikke noget man siger. Ved en ny baby siger man “nåårh hvor er hun sød og så køn og fin” osv… Det havde jo ikke set pænt ud, hvis vi der stod der lænet frem over vuggen mens jeg stolt fremviste mit nye afkom hvortil jeg så siger “se min skønne baby.. er hun ikke dejlig? Hun stod godt nok ikke først i køen, da der blev uddelt skønhed, men sød er hun da”

Nej vel… Så havde jeg fået skæld-ud, for det sir man ikke om babyer. Det betyder jo ingenting.. Og nej det gør det ikke… Men et eller andet sted.. bum bum.. Jeg fik lidt stikpiller om hendes udseende og de gjorde da lidt nas.. Fordi de var stikpiller.. Jeg ville hellere have fået den ligefrem… “Haha hvor er hun klumpet” istedet for. Meget nemmere at håntere.. Tabuet gjorde ondt. Ikke det at hun var ukøn… Behøver det være et tabu?… Babyer er lige lækre. Vi er enige.. Men nej yndighed handler om mere.. Jeg var selv en maddi da jeg blev født.. Mine forældre ændrede endda mit navn fra Julie til Sabina fordi jeg ikke var “yndig” nok til at være en Julie.. Men desuden er det bedøvende ligemeget. Hun var perfekt.. Jeg var perfekt.. klumpet og blå var perfekt!. ikke en fryd for det umiddelbarer øje. Men perfekt. for vi var raske.. og større gave kan vi ikke bede om.. her i vores menneskelige superegoisme tidsalder… (og idag er vi da suuuuper lækre :P)

men ja, det der med at man selv har de bedste børn.. de børn der gør verden til et bedre sted, er undværlige, de bedste børn der nogensinde er skabt og har eksisteret…  det passer fint her((;